Udlejning af galleri og gæstelejlighed

Galleri Drømmestrøg

Drømmer du om at bo midt i kunsten – og tæt på naturen?

Min gæstelejlighed er Galleri Drømmestrøg og udlejes både ved personlige henvendelser og via Airbnb - enten på dags- eller ugebasis.

Her får du en særlig ramme med kunst, ro og højt til himlen – kun 13 km. fra Aarhus og blot 5 km. fra motorvejen.

Lejligheden er cirka 65 m² og rummer ét stort, lyst rum med dobbeltseng, sofa og spiseafdeling. Der er et smukt vestvendt dørparti med udgang til en lille terrasse, hvor du kan nyde eftermiddagslyset og den landlige stemning.

Derudover er der nyrenoveret minikøkken og et lyst badeværelse – samt gode parkeringsmuligheder lige ved døren.

Er du interesseret i at leje, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte for en snak – eller finde ledige datoer via Airbnb.